tirsdag den 17. juni 2014

Bog, Bygotto og Boller

YAY... se lige hvad søde Postmand Per havde med til mig i dag:


Ønskebørns Yndlingsretter - kys kræsenhed farvel


Jeg har allerede slugt de første 30 sider.

"Det er ikke så let at være kræsen, 
hvis man selv har været med til at fremtrylle retten."

Vi indførste Størstemusens ugentlige maddag for snart 2 måneder siden. Og siden har hun været meget mere åben og smager på alt uden opfordring. Her til aften spiste hun endda kartofler (moset med smør)!

Aftensmaden i går skulle have været Bygotto med hytteost. I stedet spiste vi nybagte boller sådan er han så irriterende... Herren! Og hvad gør en klog, når hun gerne vil skære i kalorierne?


Jeg har lånt den på biblioteket... Ikke fordi jeg lever efter LCHF, men fordi jeg gerne vil skære i kalorierne, men ikke kan undvære brød helt.

Nøddestykker (2 minibrød)
2 æg
0,75 dl hytteost
25g mandler
50g pecannødder
25g havregryn
2 tsk. Husk
½ tsk. bagepulver
salt
  1. Pisk æggene sammen med el-pisker.
  2. Blend mandler, pecannødder og havregryn til mel.
  3. Bland alle ingredienserne og fordel i 2 mini-brødforme.
  4. Bag ved 200 grader 20 min.

Så Herren og jeg spiste den fantastiske bygotto til frokost i dag.

Bygotto med hytteost (2 pers.)
25g smør
2 skalotteløg, finthakkede
2 fed hvidløg, knust
3 dl perlebyg (210g)
3½ dl hønsebouillon
0,75 dl hvidvin
½ squash i tern
2 dl ærter
165g hytteost

  1. Smelt smørret og klar løg og hvidløg.
  2. Tilsæt perlebyg og hvidvin. Lad byggen suge vinen.
  3. Tilsæt bouillon og kog 15 min.
  4. Tilsæt squash og ærter. Kog 5 min.
  5. Tilsæt hytteost.
  6. Server med bacon.

Lad mig dvæle et øjeblik ved baconen...


Jeg har 2 stegepander... En tons-tung slip-let-pande fra Ikea. Det er god til pandekager og omelet... Men den tager et ondt år at varme op! Og så har jeg en fantastisk Scanpan rustfri stålpande. Den skal bruge godt med fedtstof og kræver lidt øvelse, men så laver den også de sprødeste fiskefileter og de rødeste bøffer.
Men jeg har brug for en slip-let-pande... og helst én, der ikke kræver en kran!
Og her kommer denne flotte nye hvide keramiske letvægter ind i billedet!


Se lige hvor lækker bacon den har lavet!


Og uden tilsat fedt... næste en ½ dl baconfedt lige til at hælde i en gammel mælkekarton og kaste i skraldespanden... Hellere end blodårerne!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Umm Happy Happy Happy.... Tell Me'bout it!