søndag den 18. januar 2015

Jeg ville da blive en skide god Stand-Up'er...

... jeg laver jo ikke andet end at stå op - når jeg ikke ligger ned...
Med de åndssvagt dårlige reservedele mine forældre fik hutlet sig til i 1980 virker "sid-ned" funktionen simpelthen ikke længere... Det har den faktisk ikke gjort i 3½ år.
Folk kigger underligt på mit smertefulde ansigt, når jeg venter på at komme ind til mit månedlige hypokonderbesøg hos lægen, og tænker "så sæt dig for helvede da ned!" - men det kan jeg ikke, de elendige designer-træstole er kort og godt bygget sådan, at landevejsriddere ikke skal finde på at crashe en helt dag i varmestuen... De havde bare glemt at tage højde for, at min læge faktisk er så grundig og flink og tålmodig, at han er en halv time forsinket, efter den første patient... Og så eskalerer det ellers resten af dagen, hvor han håber på, en patient ikke dukker op, så han evt. har tid til en frokostpause, eller i det mindste kan forsøge at indhente forsinkelsen.

Det hele startede faktisk med en graviditet... Ej, det er alligevel for langt ude, jeg hedder jo ikke Maria - det hele startede med en fyr, på VUC, i tysk... Vidste I godt, at tyske verber er SÅ forbandet kedeligt, at man rent faktisk overvejer at gå i seng med fyren, i stedet for at lave lektier? Og altså, det var jo ikke fordi han var sådan en super lækker tatoveret motorcykelfyr med overarme større end mine lår... Han spillede golf! Og gik med cardigan! Og Ecco-sko! Seriøst!
Mere end et år inde i forholdet skal jeg så med hjem og spise fødselsdagsmiddag hos svigermekanikken. For enden af bordet sidder Patriarken. Den store Alvidende. Ham alle frygter.
Da jeg lidt komisk smider en fødselsdagshilsen fra min egen mor til "svigermor" hen over middagsbordet, farer der en Djævel i manden for enden af bordet!
"Svigermor... og svigerfar! Bare fordi min søn har en bolleveninde, betyder det vel ikke vi er svigerforældre!"
7 år senere startede det hele med en graviditet!
Vi tænkte lidt nonchalant: Vi har hver røget 40 smøger om dagen, gået til vilde drukfester, jeg har taget P-piller i 12 år og han har altid de der lidt for stramme italienske cowboybukser på... Der går sgu nok lidt tid!

Senere har min "Svigerfar" fortalt, at han også kun har haft 2 hit-and-run for at producere 2 sønner... Tak for info, den ku' vi godt ha' brugt lidt før!

Graviditet kan man godt gå hen og blive afhængig af... I hvert fald maven... Jeg har aldrig været federe og alligevel valser jeg stolt rundt i bikini og strutter med dén legemsdel, verden aldrig før har været udsat for - og folk synes den er pæn?! Hallo... Da jeg vejede 20 kg mindre, synes I jeg var fed?!
Vand i kroppen, derimod, det kunne jeg godt have undværet... Altså mine søstre morede sig kosteligt over, at de kunne lave aftryk af ting direkte på huden af mig... Nøgler, kuglepenne, mønter, ja selv sygesikringskortet... Me, not so much!
Til gengæld udviklede min kæreste efterhånden de eftertragtede overarme, da han først skulle bære lænestolen - det eneste jeg kunne sidde og sove i de sidste 3 måneder - op og ned af trappen, og sidenhen var min støtte under 5 timers udvidelsesfase på hospitalet...
Jeg ved ikke, hvor meget jeg vejede til sidst - han gemte vægten væk, da jeg stortudende fortalte ham, at jeg kun var 3 kg fra 3-cifret... Det var pænt af ham...

Hvad er det for en fascination, vi kvinder har af vægte? Og slankekure? Hvad er det for et ideal, vi har skabt for os selv? Gu fanden ku' jeg da også komme tilbage til normalvægt 3 måneder efter fødslen og være i "the best shape of my life", hvis jeg havde et par millioner på bankbogen, var kendt i Hollywood og havde en personlig træner... MEN-DET-HAR-JEG-IKKE!

Og løbetræne? Det kan man sgu ikke rigtigt med bækkenløsning - selvom det ifølge lægevidenskaben er en kvindehysterisk tilstand, der opstår under graviditeten og mirakuløst forsvinder uden mén efter fødslen... Min yngste er 5 år nu... Jeg venter stadig!

Men man skal jo stole på lægerne! Derfor hænger jeg også stortudende i telefonen til vagtlægen hver lørdag aften, når min datters temperatur er steget en halv grad. Når jeg googler det, kan hun jo have alt fra leukæmi og blødende tyktarmsbetændelse til gul feber, malaria og tyfus!
Og lægen starter sin Pop-quiz: "Spiser hun normalt" - og der tænker jeg straks: Nej, for helvede, hun gider kun æde pølser, pålægschokolade og vingummibamser - der er noget seriøst galt med det barn!
"Er hendes afføring normal?" - og jeg sidder jo troligt på taburetten, hver gang min datter laver Bumme-lum, for at sniffe dampe, mærke teksturen og nappe en smagsprøve, for at opdage den mindste lille forandring.
Og efter en omgang 20 spørgsmål til professoren, kan man være helt sikker på følgende anbefalinger: "Giv hende en panodil" og "Kontakt egen læge i morgen, hvis det ikke er gået over!"
Hvorfor helvede tager den uddannelse 6 år?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Umm Happy Happy Happy.... Tell Me'bout it!